Supervision

Grundlæggende handler supervision om støtte, struktur og vejledning i udvikling af faglige kompetencer og mestring af egne arbejdsopgaver. Supervisionens indhold og tilgang kan dog variere meget afhængig af formålet og modtageren. Jeg har, i kraft af min specialpsykologstilling i psykiatrien, min specialistgrad i psykoterapi samt min tid som ledende psykolog på et socialpsykiatrisk bosted, fået meget erfaring med mange forskellige typer supervision; både monofaglige supervisioner til autorisation- og specialistniveau, for psykologer og supervision af andre faggrupper, eksempelvis uddannelseslæger på vej til at blive psykiatere, eller plejepersonale på psykiatriske sengeafsnit og socialpsykiatriske bosteder.

Supervisionerne kan foregå i mange forskellige sammensætninger spændende fra individuel supervision over små grupper til storgrupper og hele teams. Jeg har forsøgt at give overblik over de forskellige typer supervision jeg kan tilbyde her under, men hvis det ikke helt stemmer overens med det du havde forestillet dig, er du altid velkommen til kontakte mig via mail, telefon eller kontaktformularen her på siden.

Jeg tilbyder følgende former for supervision

  • Monofaglige supervision for psykologer til autorisation- og specialistniveau (er psykodynamisk funderet, og velbevandret i psykopatologisk udredning samt psykologisk testning )

  • Supervision af uddannelseslæger i psykodynamisk terapi (er godkendt hos Dansk Psykiatrisk Selskab)

  • Supervision af andre faggrupper (har stor erfaring fra psykiatrien og socialpsykiatrien)